Vi havde Den kreative fest til at stå for madlavning og anretning til vores bryllupsfest. En dag som vi stadig ser tilbage på med stor fornøjelse. Kvalitet og kreativitet skinnede igennem på dagen, hvor alt fungerede som vi kun kunne drømme om. Før brylluppet havde vi et møde med Jette, hvor hendes sparring var meget professionel både på pris og kvalitet. Vi er generelt rigtig godt tilfreds med hele processen, fra første møde med Jette, kontakten med Jette og madlavningen til festen. Mange af vores gæster udtrykte stor ros til maden til vores bryllupsfest. Vi vil til enhver tid anbefale Jette og Den kreative fest.
Henriette og Kim Søgaard Clausen
Vi havde en fantastisk bryllupsfest, hvor det hele bare klappede som det skulle. Maden var meget smukt anrettet, duftede skønt og smagte fantastisk. Det var dejligt at vi kunne slappe af og nyde festen, da vi havde stor tillid til at Jette og serveringen havde styr på det hele.
Vi valgte dit firma, da vi dels gerne ville kunne sætte vores eget præg på vores bryllup og dels gerne ville kunne holde fri på selve dagen og overlade styringen til en anden. Dette har vi bestemt ikke fortrudt. Du var meget god til at lytte til vores ønsker, samt at planlægge og tænke kreativt og rationelt i forhold til menuen. Hvor var det hele bare lækkert og indbydende.
Venligst
Kristina og Hans
Om jeg kender Jette? Ja det kan du tro jeg gør. Hun har gennem flere år været min lærer på madlavningskursus. Og så har hun og hendes hjælpere hjulpet os i hjemmet ved adskillige lejligheder: Buffet ved kandidatgilde og flere runde fødselsdage, middag ved guldbryllup og altid har gæsterne været begejstret over traktementet. Nogen tid før festen kommer Jette og hører ønsker til festen og kommer med forslag helt ned i detaljen. Naturligvis menuen, men også tidsplan, bordpyntning, antal hjælpere (hvor hun trækker på en fin stab) og hvad der forventes af disse, samt hvilke faciliteter man enes om at huset yder. Et par dage efter følger brev med alle detaljer herunder selvfølgelig kuvertprisen. På dagen kommer Jette med team og programmet afvikles. Værter og gæster er glade, og værtinden finder at køkkenet er efterladt ryddet og ordnet og resterne står omhyggeligt samlet og tildækket. Jo, jeg kender Jette og kan trygt anbefale at lade hende lave din 'kreative fest'.
Med venlig hilsen
Niels Hobolth.
Pensioneret overlæge